Vi skal rejse os fra asken

I sidste uge indtog cellebiolog Bruce Lipton scenen i Farum Arena. Her blev han hyldet af publikum som en anden rockstjerne, og hans pointer om epigenetik, sundhed, lykke og klodens tilstand affødte både grin, klap og jubel.

Allerede halvanden time inden den amerikanske cellebiolog Bruce Lipton skulle indtage scenen i Farum Arena, var køen lang. Mennesker i blandede aldre af begge køn og med meget forskellig fremtoning stimlede sammen i indgangspartiet og bevægede sig lidt efter lidt, som pingviner i flok, ned mod hallen, hvor række efter række af klapstole var blevet sat op.

Både de mange midlertidige siddepladser samt de permanente på tribunerne, hvorfra publikum normalt ser gymnastik eller basketball, var besat, da klokken slog 19.00.

Som for at indikere, at foredraget skulle til at starte, begyndte John Lennons ”Imagine” at brage ud af hallens højtalere. Teksten, der cirkulerer om en verden uden krig, uden splid, uden kaos, men derimod fyldt af harmoni, fred og lykke blev et gennemgående tema i løbet af de tre timer, hvor Bruce stod på scenen.

Hans pointer var mange. Og selvom de i høj grad handlede om det samme emne, nemlig et lykkeligt og sundt liv, tog han publikum med på en rejse, der både have stop ved religion, klima, flygtninge, medicinalfirmaer, hans eget liv, Einsteins vise ord og meget mere.

Vi har tidligere i år talt med Bruce og skrevet om nogle af hans forskningsfund og overbevisninger om spiritualitet, cellens væsen, og hvordan vi som mennesker har magten til at styre vores liv og sundhed i den retning, vi ønsker. Desværre saboterer vi os selv, fordi vi allerede fra barnsben er blevet programmeret med forkerte antagelser om os selv, og hvordan verden hænger sammen.

Det betyder, at når vi bruger vores fantastiske hjerne til at tænke, så er vi ikke selv i kontrol, og at vi i stedet lader de negative programmer styre retningen.

Det, der har skabt problemet, kan ikke løse det

Et andet emne, der fyldte meget for Bruce denne aften i Farum, er klodens tilstand. Med det mener han alle de konflikter, kriser, globale strukturer og grænseoverskridende problematikker, der truer både den menneskelige, og alt andet levendes, eksistens.

Det kan måske virke som om, at krig og klima har meget lidt at gøre med, om du og jeg er raske, får kræft eller alzheimers, men for Bruce er der en sammenhæng, som vi kommer tilbage til.

Det skorter ikke ligefrem på ulykke i verden. På trods af det formåede Bruce, der har rundet de 70 år, at få publikum til at grine midt i al seriøsiteten, og det var i høj grad meningen. For du behøver bare at tænde for nyhederne eller åbne en avis for at blive bombarderet med uhyrligheder. Uhyrligheder, der vel at mærke virker så omfattende, at de nemt kan udløse handlingslammelse. For hvad betyder lille jeg i det store politiske spil eller på denne klode, der er under pres?

Men handlingslammelsen kommer vi ingen vegne med. Den er ikke nyttig – hverken for dig selv eller Moder Jord. Det, der derimod er nyttigt, er at leve et liv i harmoni, i lykke, i kontakt med omverdenen, og det kan vi kun, hvis vi ikke forsvinder ind i vores eget tænkespind og lader gamle vaner tage over. For det er de gamle vaner, der har bragt os i den knibe, vi er i, i dag.

Og som Bruce citerer Einstein for at sige, så kan vi ikke bruge de metoder, der har skabt problemerne, til at løse dem. Vi er nødt til at finde nye metoder. Det kan være sig teknologisk, men det kan i høj grad også være i måden, vi lever med hinanden.

Vi skal rejse os som fugl Fønix

Civilisationer har taget form, bygget sig op og er blevet store for så at kollapse, hvorfra en ny civilisation som en fugl Fønix har rejst sig af asken. Det er sket før. Og ifølge Bruce vil det ske igen. Vi står faktisk midt i en civilisations forfald netop nu.

En gang tilbad mennesket alt i naturen og så spiritualitet i hver en vandråbe, hvert et træ, hvert et græsstrå og hvert et dyr, forklarer han. Men på et tidspunkt flyttede mennesket spiritualiteten væk fra naturen og over i guder – vi bevægede os ind i en polyteistisk civilisation, hvor man tilbad en vandgud, en solgud og vindgud, en gud for høst og en gud for frugtbarhed, men også den levevis forsvandt.

Så flyttede menneskerne al spiritualitet og guddommelighed over i én gud, og vi fik en monoteistisk civilisation – og som Bruce siger, så bor den Gud ikke en gang på planeten jorden –, senere blev det videnskab og materialisme, der i høj grad formede, og har formet, de samfund, vi kender i dag. Men også den levevis har haft sine fejl. Derfor mener Bruce, at vi lige nu er vidne til, at de grundpiller og den orden, vi lever i, ramler sammen.

Og det er ikke pænt eller systematisk eller organiseret. For når grundlæggende strukturer skal laves om – en civilisation skal dø – så er det kaos. Men – for der er heldigvis et men – det kan give plads til en ny og fredeligere måde at forvalte verden.

De første tegn er her

Hvis vi kigger på strømningerne rundt om i verden nu, hvor unge går på gaden og kræver handling, kvinder siger fra overfor sexisme og undertrykkelse, forskellige seksualiteter demonstrerer for retten til at være, så er det et udtryk for den forandring, vi er midt i. Nogle steder avler det modtryk – skærpelse af retten til abort nogle steder i USA, Brexit, Stram Kurs – men i det store perspektiv er der mennesker verden over, der siger: Nok er nok.

Den måde, vi forvalter vores ansvar for jorden og hinanden, er ikke godt nok. Vi skal gøre noget andet. Vi skal se hinanden på en anden måde.

Og så tilbage til Bruce. For gennem sin forskning og karriere har han været på en personlig rejse fra at undervise medicinstuderende i, at gener bestemmer, om vi bliver syge, til at opdage, at gener og DNA faktisk kun er en oversigt – et blueprint. Vi styrer, hvilke kapitler, der skal skrive i den bog, der er os. Han har kastet sig ind i kvantefysikken, epigenetikken og de energier, vi – og alt – er skabt af.

Jeg vil ikke tage dig med på den ellers fantastiske fortælling om mennesket som noget spirituelt eller som en energi, og hvordan den energi, hver af os er, skal til for at skabe den regnbue, der er verden, fordi så meget, som ordene har fæstet sig i mig, tror jeg ikke, jeg kan gengive dem korrekt. Jeg vil i stedet sige, at hvis du får muligheden for at høre Bruce folde sig ud om emnet, så grib den.

Men jeg vil selvfølgelig tilbage til, hvordan den enkeltes sundhed og verdens tilstand faktisk kommer til at overlappe. Og dermed også, hvordan vi kan skubbe begge dele i en positiv retning mod den nye civilisation, der venter på at se dagens lys.

Din anskuelse former din virkelighed

Hvis du står i et område, som du tolker som farligt, så vil det sætte gang i reaktioner i din krop. Den vil gå i alarmberedskab og pumpe adrenalin og andre signalstoffer ud ene og alene, fordi du opfatter fare – det betyder ikke nødvendigvis, at der er noget at være bange for. For din anskuelse kan bygge på mange ting, eksempelvis hvad du har hørt gennem nyhederne og kriminalitetsstatistikker, som ikke afspejler den virkelighed, du faktisk står i.

Hvis du derimod vælger at tolke omgivelserne som fredelige, ser det skønne i en gammel bygning, smilet fra en fremmed på vejen, så vil din krop også slappe af og holde igen med de farerelaterede signalstoffer.

Kort sagt: Der er hele tiden noget, der kan anspore frygt og bekymring, som initierer fysiske reaktioner, der påvirker din fysiske sundhed og dit møde med andre. Der er som oftest også måder at anskue tingene anderledes på. Måder, der vil starte positive ringe i vandet og hjælpe dig med at undgå at gå gennem livet i en bekymringståge, hvor vaner og negative programmer, som er de metoder til at håndtere verden, der har skabt de problemer, vi står overfor nu, tager styringen.

Det betyder ikke, at vi skal lukke øjnene for barske realiteter. Måske tværtimod. Det betyder, at vi skal åbne øjnene og være bevidste om, hvad der er sandt, og hvad der bygger på forestillinger skabt af større magter. Det er skræmmende. Men det er også den eneste måde at få magten tilbage.

For viden er magt, og forkert viden giver magten til de forkerte, forklarer Bruce. Derfor skal du og jeg og alle andre turde stille spørgsmål ved det, vi antager som værende korrekt, og forestille os, hvad verden kan være, hvis de overbevisninger ikke havde den vægt, de har.

Klokken er blevet 22.20 og Bruce runder af. Med store armbevægelser proklamerer han til den brogede forsamling, at de skal gå ud i livet med glæde og lykke. Til stående ovationer takker han af.