Afgiften på både plastik og papirposer blev ved indgangen til 2020 tredoblet. Det kan være, du har bemærket det i supermarkedet, eller oplevet at blive spurgt i butikker, om du ville have eller købe en pose – noget, der tidligere bare var givet, medmindre man selv sagde fra. Men det kan også være, at prisstigningen er gået lidt henover næsen på dig midt i 2020-turbulensen. For skal man have en pose, så skal man jo have en pose – der er grænser for, hvor meget, man kan stable i hænderne.
Men nu nærmer vi os med hastige skridt 2021, hvilket kommer til at betyde endnu flere lovændringer for poserne. Fra 1. januar næste år skal der nemlig falde betaling for alle poser. Det vil sige i supermarkedet, tøjbutikken, hos grønthandleren, pizzamanden. Alle stedet skal poser koste.
[relateredehistorier]
De politiske tiltag sker i kølvandet på det øgede fokus på plastik. For der er mange problemer med det ellers praktiske materiale. En del af det bliver efter vi har smidt det ud, sendt til Indien, hvor det bliver smidt i floder. En del kommer ikke så langt og flyder i den danske natur. Og plastikken, som er svært nedbrydelig, bliver til bittesmå fragmenter, der kan ende i vandet, i fisk og i sidste ende i vores kroppe, hvilket faktisk er påvist.
Så der er meget skidt at sige om plastik. Og formålet med pris- og afgiftsstigningerne er da også at få os til at købe færre af dem, hvilket også allerede i år kan aflæses på tallene. Lars Grønkjær, direktør i Promotion Bag, der er leverandør af genanvendelige plastposer, bomuldsnet og papirsposer udtaler i en pressemeddelelse:
– Salget af traditionelle bæreposer af plast var i forvejen nedadgående på grund af den store fokus på plastik og bæredygtighed, men tredoblingen af afgifterne var prikken over i’et og salget af afgiftspligtige poser styrtdykkede efter årsskiftet.
De nye toner baner vej for at alternativer til plastikposen kan blive mere udbredt. Og danskernes købsvaner indikerer da også, at vi i stigende grad sige nej til plastikposen. Lars Grønkjær forklarer, at der samtidig med faldet af plastposen er en stigende efterspørgsel på genanvendelige alternativer. Han understreger desuden, at ændringerne fra det kommende årsskifte måske kan virke som et incitament til at virksomheder i højere grad afsøger netop disse muligheder.
– Vi vil opleve, at når forbrugerne skal betale for poserne, så vil de også have bedre og mere bæredygtige produkter, der kan holde til mere, og som kan genbruges i længere tid. Det skal detailhandlen være forberedt på, så de ikke står med en pose, der er ringere end konkurrenternes, siger Grønkjær.
Men modsat den tidligere afgiftsstigning betyder de nye regler flere penge til butikkerne, da det er dem og ikke staten, der kommer til at tjene på, at posen skal koste. Derfor ser han også en mulighed for, at virksomhederne kan bruge flere penge på at få produceret bedre poser.
Signalværdien som ligger i den nye politik for plastikposer sammenholdt med forbrugernes nye adfærd taler et klart sprog. Vi vil have mindre plastik. Der er dog et men. Professor og forsker i sammenhænge mellem miljø og samfund ved Aarhus universitet, John Thøgersen, ser dog, at der på trods af de nye vaner mangler oplysning på området.
For selvom vi siger nej til noget, er det ikke sikkert, vi kender konsekvenserne af, hvad vi siger ja til. Det er heller ikke ressourcefrit at producere et bomuldsnet. Derfor mener Thøgersen, at både producenter og forhandlere skal være bedre til at hjælpe forbrugeren med at tage et oplyst valg.
Forrige artikelRene og milde personlige plejeprodukter til sart hud hos både store og små
Næste artikelMå vi tale om optagelighed?