En læser har kløe omkring endetarmsåbningen, hvor der er opstået en rift, og søger hjælp.
? Har du et godt råd mod kløe omkring endetarmsåbningen, hvor der er opstået en rift. Inotyol lindrer kortvarigt. Min læge har ordineret doloproct creme.
Vh Anders
Læs også: Mod på forandring
! En endetarmsrift er typisk en smertefuld affære og kan have flere forskellige årsager. Det kan blandt andet komme som en del af helingsprocessen i slimhinden eller skyldes en ubalance i mikrofloraen. For at komme riften og kløen til livs er det vigtigt først og fremmest at sikre en normal blød afføring. Du beskriver desværre ikke dit afføringsmønster.
Forstoppelse er oftest årsag til rifter, og her skal du sørge for væske og gerne omkring på 2 liter dagligt. Derudover kan du sørge for bevægelse, dybe vejrtrækninger og godt med grøntsager, så du får masser af fibre til at holde maven i gang. Svesker, kiwi, en spsk. hørfrø opløst i vand, te af frisk ingefær, malurt te og kornkaffe på cikorie er gode til at sætte gang i en træg mave. Undlad også sukker og hvidt mel i en periode.
Du kan med fordel tage det homøopatiske middel Mesenchym comp som både støtter fordøjelsen, mikrofloraen og kløen. Derudover kan du smøre med Paeonia salve fra Heel. Alternativt kan du bruge en kombination af morgenfruesalve fra Allergica og Membrasin til heling af riften. Hvis riften er meget genstridig kan du overveje Rectum D6 ampuller fra Allergica.
God bedring
Maria Langbak, Naturlægen.com