Svært at sluge en vitaminpille

Børn kan have svært ved at sluge større vitaminpiller og skal ofte øve sig, før de knækker koden.

Foto: Adobe Stock
29. februar 2024

? Min datter blev 12 år i januar. Jeg vil ­gerne give hende en god multivitamin, men hun kan stadig ikke sluge tabletter. Jeg har overvejet Omnimini tyggetabletter fra ­Biosym, men det er op til 10 år.

Kan hun stadig bruge den som 12-årig, og hvor mange skal hun så have? 

Med venlig hilsen Trine

Læs også: Mod på forandring

! Din udfordring er sikkert genkendelig for mange. Det kan være svært at sluge piller og kapsler, og derfor kan det være en god idé at øve lidt.

Start eksempelvis med de helt små som for eksempel D-vitamin kapsler. Lige pludselig knækker de koden til det. Indtil da, er det fint at fortsætte med tyggetabletter. Omnimini er den bedste tyggetablet, når man ser på sammenhængen af både indhold og af optagelighed. Din datter kan fint klare sig med 2 stk. dagligt. Den er lidt lav på zink, men ellers har den et fint indhold. 

Hvis din datter har udfordringer med hud, immunforsvar eller adfærd er det godt at sikre sig, at hun får nok zink også. I så fald kan du eventuelt supplere med Minisun Dinomin, som er en vingummi-udgave.

De bedste hilsner 

Anette Straadt,
naturlig sundhedsplejerske