Hudkræftklinikken

Behandlingscenter

Dampfærgevej 3, 2100 København Ø, Danmark

2670 5757

info@hudkraeftklinikken.dk

Hudkræft – vælg en effektiv behandlingsform

I Danmark bliver der hvert år registreret omkring 19.000 tilfælde med hudkræft. Det er både mænd og kvinder, der er udsat for kræftformen, der i de første stadier kan vise sig om ændring af modermærker eller skjolder på huden.

Det sker kun i yderst sjældne tilfælde, at folk dør af kræft i huden herhjemme. Hører du til gruppen af danskere, der har fået konstateret kræftformen, kan du læse med videre og få svar på, hvordan du giver dig selv den bedste behandling.

Valgfrihed i behandling af kræft

Som patient er det 100% op til dig, hvordan og hvor du vil behandles, når du har fået konstateret kræft. Du vil som udgangspunkt få tilbudt behandling på et offentligt sygehus, hvor du kan forvente kortere eller længere ventetid på at få medicinsk behandling eller operationelt indgreb sat i gang.

Når det drejer sig om hudkræft, vil behandlingen i det offentlige system bestå af operation, hvor der skæres det syge væv bort fra tumorområdet.

Vil du have effektivitet i din behandling, og vil du gennemgå den mest skånsomme operation, skal du forholde dig til tilbuddene hos privathospitaler. På et privathospital er ventetiderne mindre end indenfor det offentlige system, og du kan forvente høj grad af specialisering fra de speciallæger, sygeplejersker og kirurger, der er ansat på stedet.

Vælg det mest skånsomme og milde indgreb

”Mohs kirurgi” er en behandlingsform, der tilbydes på de bedste privathospitaler i Danmark til behandling af hudkræft. Det er et indgreb, der har samme formål og effekt som operationen, du vil modtage på et offentligt sygehus – at fjerne det syge væv. Kirurgien er kendt for at være den mest effektive til komplet behandling af kræft i huden.

Indgrebet med Mohs kirurgi har en række ekstra fordele for dig, som har betydning for både resultatet af indgreb samt for sandsynligheden for at udvikle hudkræft igen.

Det unikke ved kirurgien er, at indgrebet er nøje skræddersyet i forhold til at minimere ar-dannelse. Indgrebet er tilrettelagt i faser, hvor der løbende tages vævsprøver af det syge væv. Teknikken drejer sig om at fjerne så lidt væv som muligt og hele tiden sikre, at der ikke fjernes rask væv.

Sådan foregår et indgreb med Mohs kirurgi

Indgrebet hører til området for dagskirurgi. Det vil sige, at du kan komme hjem fra dit privathospital samme dag, som indgrebet er foretaget. Før du modtager en tid til indgrebet, vil du have mødt den kirurg, som kommer til at stå for din behandling.

Når du henvender dig til et privathospital med specialisering i hudkræft og Mohs kirurgi, vil du blive inviteret til en konsultation, hvor det vurderes, om du kan godkendes til indgrebet. Du vil blive undersøgt på stedet, og lægen og kirurgen har brug for viden om din sygdomshistorik og den medicin, du eventuelt tager. Efter konsultationen og helbredsundersøgelsen vil du modtage en samtykkeerklæring, du skal underskrive, før du kan modtage en dato for din behandling.

Under indgrebet vil du blive lokalbedøvet, så du er ved bevidsthed, mens kirurgen og sygeplejersker udfører den milde operation.