Skab varme, tryghed og hygge i dit hjem med ryatæpper

Dette indhold er sponsoreret

 

De farverige, bløde og dekorative ryatæpper fra 70’er-hjemmet er tilbage og blevet trendy efter mange års forsvinden. De har fået en reunion, er blevet genfundet og nytænkt til at passe ind i en moderne 2022-bolig, som skal hamle op med den fejlfrie indretningsverden på de sociale medier. Men hvad er det, der er så fantastisk ved ryatæpper, og hvorfor er de vendt tilbage i vores boligindretning efter så mange år? Det kan du læse mere om her.

Tæpper er hyggelige

Hvis der er noget, os danskere kan lide, så er det at hygge, og at gøre det i hyggelige omgivelser. Her er tæpper, især ryatæpper, et godt værktøj til at opnå den hyggelige atmosfære i hjemmet. De er nemlig meget sanselige, og det giver en følelse af varme og tryghed at træde ud på et blødt og lækkert gulvtæppe med bare tæer om morgenen. Specielt når det er svært at komme op fra den varme dyne, en kold vintermorgen. Ryatæpper blev tidligere også brugt til at hænge på væggene, hvilket giver indretningen en helt ny dimension, da det bløde tekstil omfavner én fra alle sider og samtidig dekorerer hjemmet.

Kreativitet er et hit

Det er blevet meget populært at udstråle kreativitet i måden, man indretter sin bolig på. Det kan både være ved at male væggene eller have mønstrede møbler, men det udstråler også kreativitet, hvis man har et ryatæppe derhjemme. Det betyder ikke så meget, om man selv har lavet det, som mange gjorde i 70’erne, for det udstråler stadig noget “hjemmelavet” og kreativt, hvis man køber det. Man kan få dem i mange forskellige former, størrelser og farver, og man kan derfor tilpasse det sin egen indretningsstil og derved skabe den stemning, som man gerne vil have i sit hjem.

Det viser vores personlighed

Alt efter hvor meget tæpperne fylder i indretningen, hvor det er placeret, og hvilke farver og mønstre de har, så fortæller det noget om ens personlighed. Vi er allesammen unikke, og det er blevet meget populært at vise det gennem indretning – jo mere personligt dit hjem er, jo bedre. Er du meget minimalistisk, kan du sagtens finde et roligt ensartet tæppe i en dæmpet farve, som passer til din personlighed. Er du tværtimod meget spraglet som person,  kan du gå helt amok med stærke farver, mønstre og teksturer i dine tæpper. Måske vil du også bruge dem andre steder end på gulvet, hvis du godt kan lide det alternative og knap så stramme udtryk.